Tango & Vinos - den bedste vinbar & restaurant I Indre By, København

FREDERIKKE BOHR & MARC CHAIN

FREDERIKKE BOHR & MARC CHAIN

time 9:00 pm

September 30, 2023

Frederikke Bohr er en dansk sangerinde og sangskriver, som i 2018 udgav sin debut EP på seks sange. Stærkt inspireret af både Whitney Houstons pop-ballader og Rufus & Chaka Khans soulede funky grooves, skaber hun sit eget unikke musikalske univers med en stemme i midten af det hele, som udtrykker både styrke og sårbarhed, med overbevisende ekvilibrisme.

Frederikke arbejder pt. på udgivelse af ny musik – sange skrevet bl.a. i London og New York, og nye spændende samarbejder er i gang. En koncert med Frederikke rummer det hele – det solide, sveddryppende groove, men også den inderlige, rørende fortælling. Hun skal opleves!

Marc Chain er en ung talentfuld guitarist, som allerede har etableret sig som en erfaren herre i det københavnske blues og jazz miljø.

De to har spillet som duo siden 2018, og med udgangspunkt i Frederikkes kompositioner og enkelte co-writes og Soul/Jazz klassikere, formidler de på både rørende og groovy vis sangenes fortællinger.

entré 100 DKK per person